Milan er ved at trappe ud af sonden, desværre har han tabt sig siden.. øv, det er super frusterende, mælken er der, Milan har bare ikke kræfterne til at suge det ud.. selvom de siger der normalt at han taber sig ved sonde udtrapning, kan jeg mærke jeg går i panik indeni, ligeså snart de siger han har tabt sig høre jeg ikke mere.
Men så går jeg glip af alt det gode, at Milan faktisk tisser og har gang i maven som han skal, at han ikke har tabt sig overdrevet, at han er vågnet mere op, og holder temperaturen bedre.
Faktisk er der rigtig mange ting der går godt, det eneste der mangler at gå med os er hans vægt.
Man siger alle kvinder kæmper med vægten på et tidspunkt... jeg havde aldrig troet det var min søns vægt jeg skulle kæmpe med.
Drengene
fredag den 22. august 2014
onsdag den 20. august 2014
Har du ondt i maven skat?
At få et barn der kun har lagt i maven til 35+3, betyder indlæggelse.
Lillebror og jeg har været indlagt siden han blev født i lørdags, og har nu gestationsalderen 36+0 idag. Tænk lige nu skulle jeg gå og nusse maven, og være utålmodig for at ugen efter var baby "færdigbagt".
Nicklas og jeg snakkede om idag at det føles som Milan ikke rigtig er kommet ud endnu. Han er her selvfølgelig, men det føltes som om Milan og jeg er i en anden slags rugemaskine eller mave, og vi venter på han bliver rigtig klar.
Idag blev Milan vejet, og har taget 15 gram på et døgn. Andet ville undre mig, fordi han bliver total stopfodret, med både amning og sonde. Så meget han bliver dårlig :/..
Jeg måtte flippe helt ud, og hyle over for nattesygplejesken, fordi jeg synes jeg overhøre hans signaler, og de ikke lytter til hvad jeg som mor kan se.
Samtidig er jeg bange for at han ikke tager på, og dermed undgår den skide gulsot der truer!!
Jeg blev heldigvis mødt af en super forstående fagperson, der sagde at jeg som mor kender lillebror bedst, og at vi selvfølgelig kunne skrue lidt ned for sonden mængden.
Idag er der kommet svar fra gulsot, det er faldet lidt, med 2 enheder, men ikke vildt hurtigt, så vi ligger stadigvæk på vippen til lysbehandling.. puh. Det ville betyde mindst +2 dages ekstra indlæggelse.
..puh. så både Lillebror og jeg kæmper med lidt ondt i maven..
Lillebror og jeg har været indlagt siden han blev født i lørdags, og har nu gestationsalderen 36+0 idag. Tænk lige nu skulle jeg gå og nusse maven, og være utålmodig for at ugen efter var baby "færdigbagt".
Nicklas og jeg snakkede om idag at det føles som Milan ikke rigtig er kommet ud endnu. Han er her selvfølgelig, men det føltes som om Milan og jeg er i en anden slags rugemaskine eller mave, og vi venter på han bliver rigtig klar.
Idag blev Milan vejet, og har taget 15 gram på et døgn. Andet ville undre mig, fordi han bliver total stopfodret, med både amning og sonde. Så meget han bliver dårlig :/..
Jeg måtte flippe helt ud, og hyle over for nattesygplejesken, fordi jeg synes jeg overhøre hans signaler, og de ikke lytter til hvad jeg som mor kan se.
Samtidig er jeg bange for at han ikke tager på, og dermed undgår den skide gulsot der truer!!
Jeg blev heldigvis mødt af en super forstående fagperson, der sagde at jeg som mor kender lillebror bedst, og at vi selvfølgelig kunne skrue lidt ned for sonden mængden.
Idag er der kommet svar fra gulsot, det er faldet lidt, med 2 enheder, men ikke vildt hurtigt, så vi ligger stadigvæk på vippen til lysbehandling.. puh. Det ville betyde mindst +2 dages ekstra indlæggelse.
..puh. så både Lillebror og jeg kæmper med lidt ondt i maven..
tirsdag den 19. august 2014
bissen har fået en lille bitte bror. ♡
Bloggen har været ude af brug i rigtig rigtig lang tid. Men nu har jeg brug for bloggen igen. Sagen er den at bis er blevet storebror. Det er der som sådan ikke noget sensationelt over.. bissens lillebror er et ønskebarn, præcis ligesom ham.
Omstændighederne bissens lillebror, Milan kom til verden på var til gengæld ikke "ønske" omstændigheder.
Det startede med mavesmerter sidste mandag, smerterne kom som jag i over maven. Efter jeg måtte skrige af smerte flere gange, blev bissens far og jeg enige om at det nok var en god ide at give fødegangen et kald. De ville gerne se os, og var bekymret for svangerskabsforgiftning.
Jeg troede det bare var et hurtigt tjek, så da bissen faldt i søvn i bilen undervejs til kolding, blev vi enige om at far og bis blev i bilen.
Det blev ikke noget hurtigt tjek. På fødegangen blev MEGET tjekket, blodprøver, ctg, blodsukker, blodtryk mm.
Ingen forklaring andet end at der var for meget protein der kunne indikere begyndende svangerskabsforgiftning, samt at jeg havde bekymrende lav blodprocent på 5,4.
Jeg blev sendt hjem kl. 00.30 med ekstra jern tabelletter, med en besked om at kontakte lægen hvis jeg forsat havde smerter.
Smerterne forsatte så tirsdag kontaktede vi egen læge, der fandt øgning i proteinen igen. Jeg blev sendt til kolding sygehus, hvor jeg blev indlagt.
Smerterne havde nu udviklet sig til reelle veer. Lillebror blev skønnet til 2400 gram på scanningen, og jeg blev lagt på en stue med ctg, (som skulle blive en trofast ven de næste mange dage) og lagt med noget smertestillende.
Man konstatere at jeg er åben og på vej i fødsel. Problemet er bare at jeg kun er i 34+5 uger henne, og lillebror derfor slet ikke er klar endnu!
Der mødte jeg min første mur, lægerne ville ikke gøre noget for at stoppe en fødsel efter uge 34.
i 4 dage lå jeg med store vesmerter, hvor at jeg kun gik i minimale skridt i mod en fødsel, men havde smerterne. Forstil jer veer i 4 dage, jer der har født.
Jeg blev smertedækket med morfin, efter 3 dage sagde jeg stop til morfinen, både Milan og jeg kunne blive afhængige, samt at Milan blev enorm "slap" i maven af det.
Der mødte jeg næste mur. De sætter ikke en fødsel igang heller før uge 37.
Jeg var ramt i total krydspres, og læger der ikke kunne finde ud af hvad den havde sagt og gjort.
I 5 dage vidste nicklas og jeg ikke om vi var købt eller solgt, i forhold til at få et barn med hjem der ikke var morfin afhængig, samt at jeg kunne leve.
Til sidst brød jeg grædende sammen, jeg tikkede dem om at få det til at stoppe, og hvis de ikke ville det måtte de hjælpe min krop igang, med det den ikke længere selv kunne gøre, men stadig producerede veer.
Lægen bøjede sig, og gav mig vehæmmende. Det hjalp, og veerne forsvandt næsten i 2,5 time. Nicklas og jeg var fortrøstningsfulde, måske jeg gik tiden ud alligevel, måske lillebror kunne blive færdigbagt, og jeg kunne komme hjem, og vi kunne være en familie igen.
Men... så startede det igen. Nicklas var nødtil at køre hjem og hente bis. Midt i alt det her, skal man huske der også er et 2,5 årige barn i klemme der ikke har set sin mor siden mandag.
Lægerne meddeler de nu har gjort alt, både Milan og jeg er så smerte påvirket, eller jeg er, men jeg kan ikke spise for veer og kaster op, sover ikke, er på smertestillende der påvirker ham.
De bestemmer sig for at tage vandet.
Jeg ringer til nicklas. Han får afleveret bissen hos farmor, og kommer ind.
Da vandet bliver taget forsvinder alle mine smerter øjeblikkelig, og veerne ligeså.
Great siger jeg til Nicklas, vi skal åbenbart have en møgunge mere, der vil være modsat :)
Kl. 00 bliver der sat ve drop. Kl 2.20 bliver det konstateret jeg er 4 cm åben og nu i aktiv fødsel.
Jeg er så udmattet, at jeg på det her tidspunkt er overbevist om at jeg ikke kan føde Milan. Jeg kigger på nicklas grædende og siger jeg ikke kan.. jeg har ikke flere kræfter efter 5 dage.. Nicklas stryger mig i håret , og siger han ved jeg kan, der er ikke det jeg ikke kan.
Milan bevæger sig under veerne, vi ligger begge hånden på, og mærker vores søn en sidste gang i maven, uden at vide hvilken tilstand han ville være i når han kom ud, og hvor meget hjælp han skulle have.
Jeg får lagt en epidural blokade, som et sidste forsøg inden jeg bliver sendt til kejsersnit fordi jeg er for udmattet.
Han når at ligge blokaden, men den virker kun i den ene side, da han skal rette den til, siger jeg til jordemoderen, "jeg skal føde nu, med lavmælt stemme". Hun kigger og råber til narkoselægen, det skal hun sgu også, han smækker hurtigt et stort plaster på det åbne sår han har gang i, om på ryggen, 4 pres og Milan er født.
Både Nicklas og jeg græder, det er en lettelse, vi har fået et barn, et rigtigt barn, jeg var enorm bange for han lignede en alien, eller foster på anden vis. Men han ligner sin bror. Jeg græder det er over nu, og de siger han er stor og flot, han trækker vejret fint, og græder.. han er lille bitte synes jeg, men fantastisk alligevel. Han bliver vejet og er 48 cm og 2890 gram.
Omstændighederne bissens lillebror, Milan kom til verden på var til gengæld ikke "ønske" omstændigheder.
Det startede med mavesmerter sidste mandag, smerterne kom som jag i over maven. Efter jeg måtte skrige af smerte flere gange, blev bissens far og jeg enige om at det nok var en god ide at give fødegangen et kald. De ville gerne se os, og var bekymret for svangerskabsforgiftning.
Jeg troede det bare var et hurtigt tjek, så da bissen faldt i søvn i bilen undervejs til kolding, blev vi enige om at far og bis blev i bilen.
Det blev ikke noget hurtigt tjek. På fødegangen blev MEGET tjekket, blodprøver, ctg, blodsukker, blodtryk mm.
Ingen forklaring andet end at der var for meget protein der kunne indikere begyndende svangerskabsforgiftning, samt at jeg havde bekymrende lav blodprocent på 5,4.
Jeg blev sendt hjem kl. 00.30 med ekstra jern tabelletter, med en besked om at kontakte lægen hvis jeg forsat havde smerter.
Smerterne forsatte så tirsdag kontaktede vi egen læge, der fandt øgning i proteinen igen. Jeg blev sendt til kolding sygehus, hvor jeg blev indlagt.
Smerterne havde nu udviklet sig til reelle veer. Lillebror blev skønnet til 2400 gram på scanningen, og jeg blev lagt på en stue med ctg, (som skulle blive en trofast ven de næste mange dage) og lagt med noget smertestillende.
Man konstatere at jeg er åben og på vej i fødsel. Problemet er bare at jeg kun er i 34+5 uger henne, og lillebror derfor slet ikke er klar endnu!
Der mødte jeg min første mur, lægerne ville ikke gøre noget for at stoppe en fødsel efter uge 34.
i 4 dage lå jeg med store vesmerter, hvor at jeg kun gik i minimale skridt i mod en fødsel, men havde smerterne. Forstil jer veer i 4 dage, jer der har født.
Jeg blev smertedækket med morfin, efter 3 dage sagde jeg stop til morfinen, både Milan og jeg kunne blive afhængige, samt at Milan blev enorm "slap" i maven af det.
Der mødte jeg næste mur. De sætter ikke en fødsel igang heller før uge 37.
Jeg var ramt i total krydspres, og læger der ikke kunne finde ud af hvad den havde sagt og gjort.
I 5 dage vidste nicklas og jeg ikke om vi var købt eller solgt, i forhold til at få et barn med hjem der ikke var morfin afhængig, samt at jeg kunne leve.
Til sidst brød jeg grædende sammen, jeg tikkede dem om at få det til at stoppe, og hvis de ikke ville det måtte de hjælpe min krop igang, med det den ikke længere selv kunne gøre, men stadig producerede veer.
Lægen bøjede sig, og gav mig vehæmmende. Det hjalp, og veerne forsvandt næsten i 2,5 time. Nicklas og jeg var fortrøstningsfulde, måske jeg gik tiden ud alligevel, måske lillebror kunne blive færdigbagt, og jeg kunne komme hjem, og vi kunne være en familie igen.
Men... så startede det igen. Nicklas var nødtil at køre hjem og hente bis. Midt i alt det her, skal man huske der også er et 2,5 årige barn i klemme der ikke har set sin mor siden mandag.
Lægerne meddeler de nu har gjort alt, både Milan og jeg er så smerte påvirket, eller jeg er, men jeg kan ikke spise for veer og kaster op, sover ikke, er på smertestillende der påvirker ham.
De bestemmer sig for at tage vandet.
Jeg ringer til nicklas. Han får afleveret bissen hos farmor, og kommer ind.
Da vandet bliver taget forsvinder alle mine smerter øjeblikkelig, og veerne ligeså.
Great siger jeg til Nicklas, vi skal åbenbart have en møgunge mere, der vil være modsat :)
Kl. 00 bliver der sat ve drop. Kl 2.20 bliver det konstateret jeg er 4 cm åben og nu i aktiv fødsel.
Jeg er så udmattet, at jeg på det her tidspunkt er overbevist om at jeg ikke kan føde Milan. Jeg kigger på nicklas grædende og siger jeg ikke kan.. jeg har ikke flere kræfter efter 5 dage.. Nicklas stryger mig i håret , og siger han ved jeg kan, der er ikke det jeg ikke kan.
Milan bevæger sig under veerne, vi ligger begge hånden på, og mærker vores søn en sidste gang i maven, uden at vide hvilken tilstand han ville være i når han kom ud, og hvor meget hjælp han skulle have.
Jeg får lagt en epidural blokade, som et sidste forsøg inden jeg bliver sendt til kejsersnit fordi jeg er for udmattet.
Han når at ligge blokaden, men den virker kun i den ene side, da han skal rette den til, siger jeg til jordemoderen, "jeg skal føde nu, med lavmælt stemme". Hun kigger og råber til narkoselægen, det skal hun sgu også, han smækker hurtigt et stort plaster på det åbne sår han har gang i, om på ryggen, 4 pres og Milan er født.
Både Nicklas og jeg græder, det er en lettelse, vi har fået et barn, et rigtigt barn, jeg var enorm bange for han lignede en alien, eller foster på anden vis. Men han ligner sin bror. Jeg græder det er over nu, og de siger han er stor og flot, han trækker vejret fint, og græder.. han er lille bitte synes jeg, men fantastisk alligevel. Han bliver vejet og er 48 cm og 2890 gram.
mandag den 2. december 2013
må man røre ved julen?
Så er første weekend, og dermed første søndag i advent klaret.
Jeg øver mig virkelig i at blive bedre til det med julen, julen er børnenes fest, og derfor må jeg jo nok også hellere komme lidt ind i kampen nu.
Men vinteren er og bliver bare ikke mig. Det er hammer koldt, vejret er trist, pånær når det er sne, det kan jeg faktisk godt lide. :) - Og så er december bare SÅ dyr. I år er der en ekstra udgift i form af at julen skal afholdes på sjælland. Det er ærgerligt at SU'en ikke stiger tilsvarende. :D
Jeg håber at få lavet nogle fine traditioner med Bis, sådan nogen han altid kan huske, jeg selv mindes desværre ikke rigtig nogen sådan juletraditioner i barndomshjem. kun adventsgaver :) !
Jeg vil bare så gerne at julen kommer til at handle om noget andet end kun gaver, både i form af pakkekalender og adventsgaver.
Nu må i ikke tro Bis bliver snydt, han har skam fået både kalendergaver og adventsgaver af hans helt utrolige farmor, og chokoladekalender har selvfølgelig i sagens natur også.
Men jeg har valgt en anden tilgang end min mor, jeg kan huske at der var strengt forbudt for os børn at røre nisserne som havde faste pladser (i de første år). Herhjemme har Bis været med til at bestemme hvad der skulle sidde hvor, og hjulpet med at tørre af inden man kunne sætte det nye ned. Tingene har ikke faste pladser, og har da også rykket sig lidt efterhånden, Tristan må røre ved alt julepynten, inkl. min kære gamle nissemor, der trænger til en ny omgang hår. Men det er bare ikke rigtig jul uden hun er der, hun er fra mit barndomshjem, og det er min farmor der i tidernes morgen har lavet dem,(nissemor - og far) og givet dem til min mor, da min bror og jeg flyttede hjemmefra, fik vi en hver. - Og Bis elsker hende simpelthen, og hun skal sidde ved siden af ham i sofaen når han ser thomas tog. :) - se det er da rigtig, ægte og varm juleglæde, at Bissen sidder der med en nisse jeg holder vildt af, og som hans oldemor har lavet. Det havde hun nok ikke regnet med i sin tid.
Julen er jo børnenes fest, og det er for bissens blå øjnes skyld at det er oppe, og ikke min, så det virker en anelse mærkeligt hvis ikke at han måtte deltage i det.
Det er en blandt mange beslutninger hvor man vælger at gøre det anderledes end ens forældre, det betyder ikke at jeg husker julen og julepynt som noget forfærdeligt i min barndom, men blot at jeg har valgt at gøre noget andet. Så må vi jo se hvor meget julepynt det kommer til at koste ;)
I dag har jeg planer om at vi skal få lavet den der adventskrans og kalenderlys, I know, vi er allerede overskredet slutdato, men Tristan er jo heldigvis fuldstændig ligeglad med hvornår det bliver gjort. :)
Der har, og er meget lige pt. i kølevandet på Nicklas' operation, som har gjort ham fuldstændig handicappet. At han er mand gør det i selvfølgelig meget værre i sagens natur ;)
Glædelig Jul til jer alle <3 - også dem uden adventskrans, og nisser der ikke må røres :)
Jeg øver mig virkelig i at blive bedre til det med julen, julen er børnenes fest, og derfor må jeg jo nok også hellere komme lidt ind i kampen nu.
Men vinteren er og bliver bare ikke mig. Det er hammer koldt, vejret er trist, pånær når det er sne, det kan jeg faktisk godt lide. :) - Og så er december bare SÅ dyr. I år er der en ekstra udgift i form af at julen skal afholdes på sjælland. Det er ærgerligt at SU'en ikke stiger tilsvarende. :D
Jeg håber at få lavet nogle fine traditioner med Bis, sådan nogen han altid kan huske, jeg selv mindes desværre ikke rigtig nogen sådan juletraditioner i barndomshjem. kun adventsgaver :) !
Jeg vil bare så gerne at julen kommer til at handle om noget andet end kun gaver, både i form af pakkekalender og adventsgaver.
Nu må i ikke tro Bis bliver snydt, han har skam fået både kalendergaver og adventsgaver af hans helt utrolige farmor, og chokoladekalender har selvfølgelig i sagens natur også.
Men jeg har valgt en anden tilgang end min mor, jeg kan huske at der var strengt forbudt for os børn at røre nisserne som havde faste pladser (i de første år). Herhjemme har Bis været med til at bestemme hvad der skulle sidde hvor, og hjulpet med at tørre af inden man kunne sætte det nye ned. Tingene har ikke faste pladser, og har da også rykket sig lidt efterhånden, Tristan må røre ved alt julepynten, inkl. min kære gamle nissemor, der trænger til en ny omgang hår. Men det er bare ikke rigtig jul uden hun er der, hun er fra mit barndomshjem, og det er min farmor der i tidernes morgen har lavet dem,(nissemor - og far) og givet dem til min mor, da min bror og jeg flyttede hjemmefra, fik vi en hver. - Og Bis elsker hende simpelthen, og hun skal sidde ved siden af ham i sofaen når han ser thomas tog. :) - se det er da rigtig, ægte og varm juleglæde, at Bissen sidder der med en nisse jeg holder vildt af, og som hans oldemor har lavet. Det havde hun nok ikke regnet med i sin tid.
Julen er jo børnenes fest, og det er for bissens blå øjnes skyld at det er oppe, og ikke min, så det virker en anelse mærkeligt hvis ikke at han måtte deltage i det.
Det er en blandt mange beslutninger hvor man vælger at gøre det anderledes end ens forældre, det betyder ikke at jeg husker julen og julepynt som noget forfærdeligt i min barndom, men blot at jeg har valgt at gøre noget andet. Så må vi jo se hvor meget julepynt det kommer til at koste ;)
I dag har jeg planer om at vi skal få lavet den der adventskrans og kalenderlys, I know, vi er allerede overskredet slutdato, men Tristan er jo heldigvis fuldstændig ligeglad med hvornår det bliver gjort. :)
Der har, og er meget lige pt. i kølevandet på Nicklas' operation, som har gjort ham fuldstændig handicappet. At han er mand gør det i selvfølgelig meget værre i sagens natur ;)
Glædelig Jul til jer alle <3 - også dem uden adventskrans, og nisser der ikke må røres :)
lørdag den 30. november 2013
luciaoptog og papfar lagersalg
Igår var en travl dag, der skulle både nåes bibliotek, lagersalg, handlen, bag og pynte bestillingskage, og ikke mindst julehygge i vuggestuen.
Lagersalget var fint, men deres små "gange" med hylder i massevis var ikke ret gennemtænkt, folk stod simpelthen oveni hinanden, og dem med barnevogne måtte "forlade" ungen for at begive sig ind i dybet.
Det var nicklas' første lagersalg, og nok også det sidste :D han var helt i chok over hvordan mødre slås over noget tøj, og så var det ingen gang slemt, kontra hvad jeg har oplevet i århus.
Papfar tøjet er lidt småt, så det er altid en str. Op. Selvom str. 104 virker vildt.
Lagersalget var fint, men deres små "gange" med hylder i massevis var ikke ret gennemtænkt, folk stod simpelthen oveni hinanden, og dem med barnevogne måtte "forlade" ungen for at begive sig ind i dybet.
Det var nicklas' første lagersalg, og nok også det sidste :D han var helt i chok over hvordan mødre slås over noget tøj, og så var det ingen gang slemt, kontra hvad jeg har oplevet i århus.
Papfar tøjet er lidt småt, så det er altid en str. Op. Selvom str. 104 virker vildt.
Jeg undskylder den dårlige kvalitet. Men det er altså det der sker, når en mobil oplever død ved tristan, og flyver tværs over gulvet.
Vi tog videre ned i vuggestuen, hvor de store på 2 år skulle gå luciaoptog, jeg havde derfor slet ikke troet at tristan skulle gå, men det skulle han altså. Jeg ved ikke om det måske blev målt efter højden? - tTristan er jo en stor dreng.
Men både mor og far blev jo lidt rørte, hvor er han altså bare blevet stor og dygtig!
torsdag den 24. oktober 2013
søndagstur
Ja, her er der jo stadigvæk gang i mission Muff-elsk-efteråret, og det sidste forsøg er så kandiseret æbler.
Jeg blev overrasket over hvor massen egentlig skulle koges, før den blev rigtig klistret, og go :) .. drengene var vildt glad for dem. Så det var da en succes ;)
I mit forsøg på at elske efteråret, tog vi på søndags tur i dyrehaven ved skyttehuset, Vejle.
De har netop udvidet, så vi fik ikke set nogle rådyr. Men det var sådan set ligemeget. Tristan nød bare at kunne fise rundt omkring og indsamle kastanjer.
Som det kan ses var det rigtig hyggeligt. Når nu vi var kommet indtil byen bestemte vi os for en tur i økolariet. Økolariet, minder lidt om eksperimentarium på djævleøen. Økolariet er bare gratis i indgang, og er virkelig et tilbud alle burde benytte. Tristan kunne ingen gang gå før vi var der første gang, og det fik han stadigvæk rigtig meget ud af :) ..
Som det ses på billederne var bis vild med det.. Han faldt helt omkuld så snart vi sad i bilen ;)
tirsdag den 24. september 2013
MISSION : NANNA-ELSK-EFTERÅRET er skudt igang!
Nu nærmer vi os efterhånden efteråret og den kolde tid. Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg bestemt ikke er særlig begejstret for mørke, kulde og efteråret i det hele taget. MEN! i år skal være året hvor jeg får lidt af den der over-lækre-vi-tænder-lys-og-har-hyggesokker-efterår, det efterår som alle blade giver os indtryk af, at alle andre mennesker da selvfølgelig har. Mens jeg og (måske) andre almindelig dødelige, kun får endnu større rander under øjnene ved tanken om investeringer i dyrt vintertøj og støvler, for ikke at tale om nødvendigheden af at varmen snart bliver tændt i huset.
Til god efterårs stemning høre æblehøst jo til, så det skulle blive første del af missionen.
Hvis man ikke har et æbletræ, må man jo gå på æblerov som os ;)) - i Svigerfar og Bedstes have.
Vi fik plukket en stor favn fuld, i en bilka plastik pose. (Jeg må få købt en flet kurv hvis jeg skal leve op til bo bedres forestillinger, om det fantastisk skønne efterår)
Mens vi endnu var på den anden side af broen fik vi lækker kanel æblekage, og da vi kom hjem skulle jeg selvfølgelig selv prøve den efter.
Kagen blev rigtig lækker og var også et rigtig hit her, så godt et hit at jeg har tænkt at bage en til at klare min skoledag fredag.
Opskrift på Kanel Æblekagen:
1 kg æbler i tern
75 g sukker
1 stang vanilje (vaniljesukker kan også bruges)
2 dl vand
Æblerne koges i vanilje til de er ''udkogte'' herefter blendes de sammen med de andre ingredienser. Det heldige ved æblegrød, er det også kan spises med is, og det blev bestemt dømt inde her, både af store og små.
Det kan også bruges til morgenmad, sammen med det meget populære (og dårligt smagene i min verden) skyr, som skulle være så sundt så sundt, det gør det lidt nemmere at få ned ;)
Til god efterårs stemning høre æblehøst jo til, så det skulle blive første del af missionen.
Hvis man ikke har et æbletræ, må man jo gå på æblerov som os ;)) - i Svigerfar og Bedstes have.
Vi fik plukket en stor favn fuld, i en bilka plastik pose. (Jeg må få købt en flet kurv hvis jeg skal leve op til bo bedres forestillinger, om det fantastisk skønne efterår)
Mens vi endnu var på den anden side af broen fik vi lækker kanel æblekage, og da vi kom hjem skulle jeg selvfølgelig selv prøve den efter.
Kagen blev rigtig lækker og var også et rigtig hit her, så godt et hit at jeg har tænkt at bage en til at klare min skoledag fredag.
2 æg
175 gram sukker
100 gram smeltet smør
125 gram mel
2-3 æbler
1 spsk.fuld sukker
2 tsk. vaniljesukker.
Kanel sukker
2 tsk. vaniljesukker.
Kanel sukker
Pisk
æg og sukker sammen, tilsæt smeltet smør og mel, rør dejen sammen og
bred den ud i en smurt raspdrysset tærteform, ca. 26 cm. i diameter.
Skræl æblerne, skær dem i tynde både og vend dem i kanelsukker
Sæt æblebådene tæt i dejen.
Drys evt. med mandler.
Sæt formen i en forvarmet ovn på nederste rille ved 200 grader i ca 30 minutter.
Spises lun, evt. med vanilieis eller flødeskum.
Bon appetit !
- Æblekagen er nem at lave, og gør det lidt nemmere at nyde efteråret ;)
Idag bestilte manden min en omgang æblegrød, og ærligt, har aldrig prøvet det, og er ikke selv sådan grødtypen. Men det skulle da prøves, og fandt da også en gammel opskrift i familiekogebogen ;)
Opskrift på æblegrød:
- Æblekagen er nem at lave, og gør det lidt nemmere at nyde efteråret ;)
Idag bestilte manden min en omgang æblegrød, og ærligt, har aldrig prøvet det, og er ikke selv sådan grødtypen. Men det skulle da prøves, og fandt da også en gammel opskrift i familiekogebogen ;)
Opskrift på æblegrød:
1 kg æbler i tern
75 g sukker
1 stang vanilje (vaniljesukker kan også bruges)
2 dl vand
Æblerne koges i vanilje til de er ''udkogte'' herefter blendes de sammen med de andre ingredienser. Det heldige ved æblegrød, er det også kan spises med is, og det blev bestemt dømt inde her, både af store og små.
Det kan også bruges til morgenmad, sammen med det meget populære (og dårligt smagene i min verden) skyr, som skulle være så sundt så sundt, det gør det lidt nemmere at få ned ;)
NU vil jeg forsætte min mission, Nanna-elsk-efteråret. Har du det lige sådan, og har forslag til hvordan efteråret skal favnes, så smid endelig en besked ;)
Abonner på:
Opslag (Atom)