Drengene

Drengene

tirsdag den 25. september 2012

Da Bissen blev stor

Endnu et af mine yndlingsbilleder, Bissen der virkelig råhygger med farmand <3
Idag har vi haft sidste SP-besøg, det var sgu egentlig sådan lidt mærkeligt, jeg kan huske da hun kom første gang d. 23 januar, hvor Bis bare var nogle få dage gammel, hvor usikre vi var både far og jeg. Det vildt at mærke hvordan der virkelig er sket en fordring der. Usikkerheden er ikke længere det der præer min morrolle. Jeg VED jeg er en god mor, og helt klart den bedste mor for Bis.
Jeg er voksede i min rolle, jeg vil ikke sige jeg fylder den ikke ud endnu, for jeg har stadigvæk en masse at lære, forskellen er bare at jeg ikke længere er skrækslagene for at fejle, men er spændt på at lære, jeg føler privilegeret over at være med på hans smukke rejse som menneske. Men jeg føler også at jeg faktisk næste ikke kan følge med. Der sker så meget med Bis, han kravler, han rejser sig, han går med gåvognen, han siger wowwow, mamam, maaar (mor), og noget med en V -lyd når det er far.
Det går så stærkt og jeg kan da slet ikke forholde mig til at om lidt er der kun 3 mdr. til han bliver et år.
14 januar, årets smukkeste dag.


Bissens alternative sovestil.

Nå, men for at komme tilbage til det egentlig oprindelig handlede om så var SP her idag, hun roste ham som altid, og mor voksede 20 cm.
Status er at 8 måneders besøget sagde; 80,5 cm idag - ved fødslen 52 cm = 28,5 cm
9,7 kg idag - ved fødslen 3700 gr = 6 kg
No wonder at jeg synes min baby er forsvundet.

Stakkels Bis der har hostet konstant i 3,5 uge, uden at vores egen læge vil undersøge det nærmer, da det nok bare er forkølelse. Så er det godt med lidt kamillethe så man kan komme gennem natten.

Denne uge er også sidste uge af min barsel, og reelt har jeg ''3 arbejdsdage'' tilbage. Det  har været en fantastisk berigende oplevelse, og når den er slut og jeg har bearbejdet det, tror jeg også jeg vil skrive en slut-status om hvordan jeg egentlig har synes det har været, kontra hvad jeg havde forstillet mig. Den slags opslag ville jeg gerne have set inden jeg blev mor, og fik urealistiske forventninger til mig selv.
Det er mærkeligt at han snart skal starte i vuggestue, det er mærkeligt for mig at tænke at vi aldrig kommer til at tilbringe så meget tid som vi gør nu. Bis har den vildeste separationsangst i tiden, og det gør i hvert fald ikke at jeg frygter vuggestue starten mindre.
Selvom jeg er sikker på det nok skal bliver super for min lille Emil/Hr. Nilsson at få brændt noget krudt af.


Træt bis der er ved at vende sig til efterårsankomst.

Så har jeg delt lidt billeder også, fordi jeg synes det var længe siden jeg har gjort det, efter hele facebook døden pga. min mor.

Enjoy!

lørdag den 22. september 2012

om at kunne undværes

Jeg er jo startet i skole nu, jeg har valgt at skifte uddannelse.. den beslutning er jeg egentlig rigtig stolt af, det tog mig virkelig lang tid at erkende at jeg ikke skulle være lærer. jeg har siden jeg gik i 4 klasse bare været overbevist om at det var DET jeg skulle. Jeg havde derfor bygget enormt meget identitet op omkring at jeg skal være lærer. men da jeg så sad i det var det slet ikke mig, det ar så forkert for mig, og slet ikke det jeg hade regnet med/forstillet mig.
Jeg er stolt af jeg er blevet så selvsikker og så god til at mærke mig selv. det er helt klart noget der er kommet, især efter jeg er blevet mor.
Hvis ikke jeg er istand til at mærke efter mig selv, og at man skal lytte til sit hjerte (og fornuft!), hvordan skal jeg så nogensinde lære min søn det?

Det jeg egentlig ville henne til var, at i forbindelse med jeg er startet på min uddannelse som socialrådgiver har jeg altså fundet ud at jeg kan undværes, ja ikke i mit nye job som selvfølgelig! ;) .. men jeg er afsted på skole cirka hver 3 uge, fra fredag til lørdag (nogle gang fra torsdag) det vil sige at det altså er far der klare det hele! .. og det er han fanme super dygtig til! jeg har en helt fantastisk mand, og jeg elsker at se hvor god han er til vores søn.. Tristan og jeg er utrolig heldige med ham <3

Men PUHA, det altså også lidt svært at erkende jeg kan undværes! .. men også lidt rart, at verden ikke går i stå uden mig.

tirsdag den 18. september 2012

Bissen's Buzz

Ja nnu har vi altså kastet os ud i et nyt projekt (som om vi ikke har nok i forvejen) .. Bissen skal nemlig nyde godt af hans far er maler!
Buzz er langt fra færdig, og har kun fået første omgang.





- tag jer iøvrigt ikke af jubelidioten på billedet ;)

lørdag den 15. september 2012

SÅ er bissen klar til vuggestuen

Efter at have haft en rigtig øvtur med min mor, skulle det da kurres med en smule shopping.
Jeg har i længere tid haft en aftale med min veninde S, hendes mand og ikke mindst lækre unger om at vi alle skulle i kolding storcenter.
Det var en rigtig hyggelig dag som altid! - det er vildt at se at ungerne får noget ud af hinanden, ikke mindst hvordan Bissen sluger alt det de store piger gør råt.

Det går så stærkt med ham i tiden, han kravler, rejser sig, sidder og kan gå med gå-vognen! .. samt sige vov, og mamam! .. det bliver godt både for Bissen og jeg at  han starter nu her til den første.
Her er dagens rov :)


fredag den 14. september 2012

om at erkende man ikke er superwoman

Jeg har virkelig travlt og er virkelig presset, jeg må erkende at hvis jeg nogensinde har følt mig presset/stresset før har  det været min tro at jeg virkelig var det, men nu hvor jeg er blevet voksen tror jeg at jeg er ved at forstå hvad det egentlig vil sige at være presset er.

Når man går i gymnasiet, og man måske har et fritidsjob ved siden af, som måske er i fakta, hvor måske egentlig får arbejdet rigtig mange timer, måske egentlig flere end man burde, så tror man at man stresset når ens eksaminer kommer tættere på, ens mest brugte ord er uden tvivl: ''JEG ER SÅ TRÆT''.
Men man ved ikke hvad træt er, man tror man er træt hvis man kun har sovet 5 timer om natten, man er ikke træt, muligvis lidt søvnig, men nej jeg  var ikke TRÆT.
Man er træt når man sover 3 timer i siddende stilling med ens guldklump på maven fordi det åbenbart er det eneste der skaber nogenlunde friluftveje for skatten, så han  i det mindste kun vågner hver 8 min og er ulykkelig og hoster. Man er træt når man skal sidde at læse om aften, skrive opgaver og hvis man finder et hul får læst lidt på sin teori.

Jeg har spændt mig selv hårdt for, nok også for hårdt... jeg må erkende at de fortællinger jeg skulle have skrevet ikke når at blive færdige, det er virkelig surt for jeg brænder for mine fortællinger, men tiden er bare ikke nu..  tiden skal nok komme, men lige numå jeg erkende at jeg ikke er superwoman og jeg skal til at lære at prioritere.

Jeg fylder mit liv med alt det gode, min søn, min uddannelse, min mand, mine venner og mit kørekort, det er livsglæde for migat beskæftige mig med de ting, men nogle gange skal man også prioritere i de gode ting for at man kan nyde tingene fuldt ud <3
Så i alder af 20 år skal jeg til at lære at prioritere <3 ..

- ....muff...