Eroberen Lillefis.

Igår græd jeg, ja årsagen vil måske forekomme de fleste latterlig, men har man ikke prøvet at få børn kan man nok ikke forstå det. Men jeg er ligeglad, der må gerne grines af mig, det er jo netop det bloggen handler om, at dele små og store ting.
For mig er det en stor ting at Lillefisen for første gang igår sov til eftermiddag i sin tremmeseng, faktisk så stor at jeg gav mig til at hyle.
Lillefisen er ved at vokse ud af sin lift, den lift han har lagt i siden den allerførste nat efter han blev født, tænk sig min lille nyfødte baby, er ikke længere nyfødt!.. - ville ønske nogen havde gjort mig opmærksom på at nyde tiden noget mere.. Men det var der jo faktisk også mange der gjorde, dengang ville bare ikke tro det, tro at den første tid er en ubeskrivelig tid, man aldrig får igen. Man  var  for overfyldt af lykke, bekymringer, usikkerhed, søvnmangel, kærlighed til sit lille vidunder at man slet ikke opdagede tiden omkring en, sammen med tøjstr. 50-56 og snart 62, bare forsvandt! .. Min nyfødte Lillefis, er blevet stor, meget stor!
Han vejer over 6kg, jeg tør ikke tænke på hvor lang han er blevet. Han har fået så meget personlighed! - Det er den vildeste oplevelse at se hvordan et lille menneske udfolder sig fra at total afhængig af en, skulle ligefrem mindes om at spise, til at blive en stor dreng der selvstændigt fortæller hvad han vil og IKKE vil.  Det er ikke længere nok at kigge sødt på mor i flere timer, der skal ske noget, der skal underholdes og prøves nye ting.

Jeg lover for fremtiden at sætte mere pris på den tid jeg har med ham, det er en tid jeg aldrig får igen! det varer ikke længe før han ikke vil kysses af sin mor 238482364892364 gange om dagen ;)
Når dette er sagt, så gik det rigtig fint med at sove der. I får lige et par billeder af Lillefisen der netop har erobret og indtaget sin tremmeseng. ;)

Lillefisen er blevet så god til at
holde sit eget hoved.

Mange knus en bevæget mor ;O)