Drengene

Drengene

fredag den 14. juni 2013

min aller goeste ven, indtil du tager mine ting!


Susies børn og Bis er virkelig meget sammen, og holder sammen i deres fælles vuggestue. Det er åbenbart så slemt at både forældre og pædagoger, spørger hvor vi kender hinanden fra. En dag hørte jeg en mor forklare sit barn (da jeg hentede alle ungerne) at det nok var fordi de var fætre og kusiner.
Det kunne de for sin vis ligeså godt være, selvom de har et noget nære forhold til hinanden end jeg fx. har haft til mine.

Men når man har så nært et forhold, og går op og ned af hinanden hele tiden, så kan man selvfølgelig godt blive træt af hinanden ;)
Og jeg skal love de unger kan bliver uvenner, og i fredags var bissen rigtig slem ved bastian (som dog nu til fulde forstår at slå fra sig)
For Nicklas, Bis og jeg er det jo en fordel, Bis har ingen søskende, eller fætre og kusiner for den tags skyld (jo Nicolai vi ikke ser på sjælland) Så Bis er van til at være alles øjesten og være centrum. (lidt for vantil måske ;))
Det er jo også dejligt at være det, men det er vigtigt at lære og dele, og indgå i et fællesskab. og når ja, så er det jo også fordi vi alle 8 godt kan lide hinandens selskab.
Drengene og Mathilde søger nemlig selv hinanden når de er vuggestuen, Mathilde der snart er 3 år, er som en høg over drengene, og har 100% styr på hvor de er, og om de andre behandler dem ordentlig.
Når jeg henter er det ALDRIG sket at Mathilde ikke ved hvor Bis, og kan fortælle hvor jeg skal gå hen.
Det var en enorm betrygning især i starten da Bis skulle starte. At han altså ikke var helt alene med alle de store børn, da han ikke kunne gå endnu.


Bastian og Bis er som tvillinger, selvom de er hinandens modsætninger på mange punkter (især udseendet :P), de er uadskillelig og altid i nærheden af hinanden. De passer altid på hinanden, og hvis den ene kæmper om et stykke legetøj, eller bliver drillet af et tredje barn, kommer den anden altid hen og hjælper. hurtigt.
Men ligesom tvillinger, og søskende for den sags skyld, kan de godt nok også blive hamrende uvenner og hårdere ved hinanden. Egentlig var det vuggestuen der kaldte dem for tvillinger, pga. deres særlig forhold.

I sidste weekend spiste vi alle 8 sammen om fredagen, hvilket susie og jeg hurtigt fortrød, sådan 4 fredagstrætte børn, puuuuh. godt vi var 3 voksne.

Lørdag havde vi så Bastian med til familie fødselsdag (det var noget den madglade unge kunne li), hvor de bare kunne tumle omkring på en lukket gård. Bastian var også med hjemme og sove. Begge drenge var meget trætte søndag, forældrene ligeså :P








Ja søde er de jo når de sover. Bis var rigtig glad for at vågne dagen efter (lidt for glad, for klokken var kun 06.30) og høre Bastian stadigvæk var der. Drengene tumlede rundt og legede i weekendsengen i en halvtimestid.

Så ja, familien Rasmussen, er MEGET glade for Buch-familien, og pt. arbejder Susie og jeg på familiesamføring :P

so fare so good ! :P