tirsdags fridag! ♡

Bissen fik efter morfars ønske en fridag, Bis elsker også at være sammen med morfar.Jeg elsker at se de to sammen, de nyder virkelig hinandens selskab, og jeg behøves faktisk næsten ikke at være der - kun når der skal skiftes ble ;)

Så Tusind tak for en dejlig dag morfar - og far ♡♥

SOMMER 2013

Øvøv, igen er det blevet for længe siden jeg har opdateret. for det første simpelthen fordi jeg glemmer det! men også fordi bloggerappen er nede, og det gør altså at det kræver jeg kommer til en computer for at skrive blogindlæg, og dermed også skal ligge mine billeder over.
for det helt tredje, så har tiden også været booket fuldt ud her i vores 3 ugers ferie, både med en tur til alanya, og familiebesøg :)

Vi har haft lidt hårdt forår, hvor jeg blandt andet er blevet tjekket med en knude jeg havde i brystet, og blev sendt videre til både screening og biopsi, hele familien blev selv sagt meget forskrækket. Men det viste sig heldigvis at være ganske ufarligt. Vi bestemte os derfor for at vi trængte til ferie. Så meget impulsagtigt, bookede vi en rejse til Tyrkiet, nærmer Alanya, med afgang selv samme dag som Nicklas fik ferie.
jeg fik pludselig meget travlt på 9 dage skulle der ordnes pas, bestilles airshells, pakkes, forbi ørelægen, apoteket, med alverdens tilbehør til bissen øre, da han jo har dræn.
Men vi nåede det hele, selvom jeg var godt nervøs for, under nærmest hele rejsen, at jeg havde glemt eller på anden måde misset noget.
Her ovenover, der se i resultatet af bissens pasfoto, sikke en lækkerbisken synes jeg! - og stor kunne vi konkludere, hele 90 cm! .. 

Selve flyveturen til Alanya gik faktisk fint, det var et super rejseselskab, som var rigtig gode til børn, generelt var servicen meget højt, og de havde særlig mad og snacks med til Bis, vi vil til en hver tid anbefale Detur, hvis man rejser med børn. - og så er rejserne også billige! - i kan se deres hjemmeside HER.
Bis sov under busturen som også tager 2 timer fra lufthavnen og til vores apart.
Her sidder Bissen og far og morgenhygger på terrassen.

Bis fandt hurtigt ud af at vores apart var ikke der det fede skete, så han satte sig tit i baderingen ved døren når han havde fået solcreme på, der ventede han på at vi enten skulle ned i poolen eller byen. - nogle gange mere tålmodigt end andre ;)

 

''Kommer du ikke med i far?'' Bis synes poolen var skøn!

 

Bis eksperimentere med om han kan sidde ned og stadigvæk holde hovedet over.
Bis er jo generelt lidt af en vovehals, og Alanya/poolbadning var bestemt ingen undtagelse. Noget af det Bis synes var sjovest var at stå på kanten ved voksen poolen, og så selv spring ned i armene på hans far der stod nede i poolen. jojo, grænser er da til for at blive skubbet.

Iiiiiis! , Bis lærte at sige is efter vi har været i alanya, men det forstår man egentlig godt når man tænker på hvor mange is vi egentlig spiste. læg mærke til den gule plastik ting bis holder is med. En af mine bedste investeringer til dato som mor. det er simpelthen en is holder, og den passer til alle slags is, der så en ''skål'' under isen, så man slipper for det løber ned over hænder og tøj, dertil er der et lille sugerør i siden, der gør at barnet (eller den voksen ;)), kan suge det smeltede is op bagefter.
Jeg købte 2 stk for 35 kr, i Føtex. 

Det er varmt alle tidspunkter i Alanya, også når man skal sove lur! - heldigvis anviste vores hotel at vi fik et værelse med aftensol, og med skygge om dagen. 

Her er vi friske og klar på at skal ud og spise, Bis er en lille charmetrold, og elsker at filme med sig selv i kameraet!

 

Her er vi ude og spise ved Metin. En restaurant Nicklas og hans familie er kommet fast på siden Nicklas var 6 år vidst, første gang jeg mødte Metin og hans dejlig resturant med god atmosfære var i Juli/August 2011, hvor jeg var knap 4 mdr gravid med Bis, her gættede Metin da også på at det var en lille dreng der lå i maven. At komme hos Metin føles som at besøge familie. Han var ovenud glad for at se os, og spurgte med det samme efter Nicklas mor og søster, som vi måtte skuffe og fortælle vi ikke havde med denne gang.
Metin ovenud kyssede Bis, og legede med ham i legerummet, mens vi spiste vores mad.
Hvis nogen skal til Alanya vil jeg anbefale jer at besøge Kasifs resturant, i finder den HER.  med den lysende palme ;) 

Bissens første møde med havet og stranden, han var helt vild med det, indtil han bukkede sig ned efter en sten og fik en bølge i hovedet! .. så kunne det ellers nok være han fik lidt respekt for det, og helst ville holde far eller mor i hånden.

Bis og mor aften hygger mens far er i bad, så vi klar til endnu en aften med shopping!

HOVSA! Bis og mor blev trætte midt i pakning af alting inden turen går hjemad igen. og far fik dette utrolig skønne billede.

Turen hjem gik også rigtig fint, her sov bis faktisk 2,5 time ud af den 6 timers lange tur, så selvom bis fik feber (pga. hjørnetænder) typiske vores held (ALVERDENS bandeord kunne indsættes her), havde vi en rigtig dejlig uge i Alanya.

Da vi kom hjem fra Alanya, stod den første uge bare på afslapning, og det fik bis gjort til fulde ved at sove hver dag til kl 9.30! - det kan man kalde ferie. Da vi kom hjem var det heldigvis også lækkert vejr i Danmark, så vi var lige en tur på Vorbasse markedet, sammen med Mormor, moster Lulle og Bent.
Bis var fra lørdag i uge 29 til mandag uge 30, på ferie ved hans højt elskede farmor. Det var tiltrængt for både far og mor, men vidst også Bissen og farmor der havde savnet hinanden.
De havde nogle skønne dage, og da bis kom hjem havde han også lært at sige Thilde (farmors hund), stakkels farmor, han kan snart kalde på os allesammen, undtagen hende, men kender jeg Bis ret, så gemmer han det bedste til sidst <3 

Vi var også på selvpulk jagt hjemme ved mormor, det blev til massere af lækre kirsbær, kartofler og lidt ærter, MUMS!

Morfar har selvfølgelig også været helt vildt savnet, så vi brugte en af de sidste feriedag hos morfar, hvor man rigtig bliver forkælet med rosiner!

Sommeren har også stået på nyt møbel til  Bis. Bis har nemlig en million bøger, og de har fyldt vildt på bissens i forvejen ret lille værelse. det er i hvertfald temmelig tydeligt at hans mor er bogorm, og hans Bedstemor er dansklærer. Derfor blev der købt en bog reol. Det er sjovt at se Bis er begyndt at gå op i ''drengede'' ting, som biler, og værktøj, samtidig er det også tydeligt at han nu ved der er forskel på drenge og piger. Når bis møder en pige, fx. Susies, er han ret optaget af deres lange hår ;))

En rigtig dreng køre selvfølgelig også Jetbil, og spiser is samtidig, jah. man er vel overskudsagtig...

 

I sommer blev det også tid til lange gåture, her blev Meisies fantastiske svømme egenskaber helt klart opdaget, hun elsker at svømme, og vi kan ikke holde hende fra vandet, hvis vi apporter hende ude i vandet holder hun fokus, søger indtil den er fundet.
Her Hilser Meisie på får. 

  Håber i alle har haft en ligeså fantastisk ferie som os! ..
Stort Knus fra alle os <3

Kager.

jeg har på det seneste lavet lidt kager, jeg er stadigvæk meget grøn i det, og har en masse at lære endnu, men jeg synes simpelthen det er så hyggeligt, og jeg kobler fuldstændig af når jeg står og laver disse kager :)

Jeg havde kastet mig ud i en brystkage, hvilket jeg måtte sande var et kæmpe projekt, kagen endte med en vægt på 3,7 kg.
Jeg havde selv bagt bundende, og fyldt den med chokolade og hindbær mousse, MUMS :P
Herefter blev kagen smurt op med Nutallasmørcreme (endnu mere mums), det var første kan jeg skulle prøve det, men det er simpelthen fordi jeg synes det bliver for klamt med rent smør og flormelis.

Her er kagen opsmurt (dog ikke færdigt og plan), og lagt sammen.
Så skulle fondanten trækkes over, og det var da en mega mission, med det bulede område, fondanten flækkede da også, men efter jeg har købt, mit nonstrik silicone arbejdes plade, er det blevet meget nemmere.

Her er det færdige resultat, ville ønske jeg havde haft min nonstick arbejdesplade, det har gjort det SÅ meget nemmere.
Ønsket var at alderen skulle stå på samt navn, og dertil gerne noget cowboy :) det blev til en cowgirl ;))
Det lyserrøde, er en slags stivet glasur, der er farvet ind, på samme måde som fondanten.

Mit bonus barn Caroline, skulle holde fødselsdag for dem i børnehaven, og meddelte dagen før, at hun altså gerne ville have en kage.
Så om aften smækkede jeg en lyn hurtig kage sammen og dekorede :) 

chokolade bunde, med hindbær. 

fondanten er blevet overtrukket, med noget bedre opsmøring, jojo, øvelse gør jo mester ;)

resultatet af den lynhurtige prinsessekage :)

Indtil videre har jeg en hallokitty kage på programmet til Carolines lillesøster, derudover har jeg en 90 års fødselsdagskage, hvor jeg for første gang skal give mig i kast med en 3d figur ;)

min aller goeste ven, indtil du tager mine ting!

Susies børn og Bis er virkelig meget sammen, og holder sammen i deres fælles vuggestue. Det er åbenbart så slemt at både forældre og pædagoger, spørger hvor vi kender hinanden fra. En dag hørte jeg en mor forklare sit barn (da jeg hentede alle ungerne) at det nok var fordi de var fætre og kusiner.
Det kunne de for sin vis ligeså godt være, selvom de har et noget nære forhold til hinanden end jeg fx. har haft til mine.

Men når man har så nært et forhold, og går op og ned af hinanden hele tiden, så kan man selvfølgelig godt blive træt af hinanden ;)
Og jeg skal love de unger kan bliver uvenner, og i fredags var bissen rigtig slem ved bastian (som dog nu til fulde forstår at slå fra sig)
For Nicklas, Bis og jeg er det jo en fordel, Bis har ingen søskende, eller fætre og kusiner for den tags skyld (jo Nicolai vi ikke ser på sjælland) Så Bis er van til at være alles øjesten og være centrum. (lidt for vantil måske ;))

Det er jo også dejligt at være det, men det er vigtigt at lære og dele, og indgå i et fællesskab. og når ja, så er det jo også fordi vi alle 8 godt kan lide hinandens selskab.
Drengene og Mathilde søger nemlig selv hinanden når de er vuggestuen, Mathilde der snart er 3 år, er som en høg over drengene, og har 100% styr på hvor de er, og om de andre behandler dem ordentlig.
Når jeg henter er det ALDRIG sket at Mathilde ikke ved hvor Bis, og kan fortælle hvor jeg skal gå hen.
Det var en enorm betrygning især i starten da Bis skulle starte. At han altså ikke var helt alene med alle de store børn, da han ikke kunne gå endnu.

Bastian og Bis er som tvillinger, selvom de er hinandens modsætninger på mange punkter (især udseendet :P), de er uadskillelig og altid i nærheden af hinanden. De passer altid på hinanden, og hvis den ene kæmper om et stykke legetøj, eller bliver drillet af et tredje barn, kommer den anden altid hen og hjælper. hurtigt.
Men ligesom tvillinger, og søskende for den sags skyld, kan de godt nok også blive hamrende uvenner og hårdere ved hinanden. Egentlig var det vuggestuen der kaldte dem for tvillinger, pga. deres særlig forhold.

I sidste weekend spiste vi alle 8 sammen om fredagen, hvilket susie og jeg hurtigt fortrød, sådan 4 fredagstrætte børn, puuuuh. godt vi var 3 voksne.

Lørdag havde vi så Bastian med til familie fødselsdag (det var noget den madglade unge kunne li), hvor de bare kunne tumle omkring på en lukket gård. Bastian var også med hjemme og sove. Begge drenge var meget trætte søndag, forældrene ligeså :P

Ja søde er de jo når de sover. Bis var rigtig glad for at vågne dagen efter (lidt for glad, for klokken var kun 06.30) og høre Bastian stadigvæk var der. Drengene tumlede rundt og legede i weekendsengen i en halvtimestid.

Så ja, familien Rasmussen, er MEGET glade for Buch-familien, og pt. arbejder Susie og jeg på familiesamføring :P

so fare so good ! :P

Frygten for at miste.

Vi har vidst alle sammen prøvet det, det kan være noget materielt, position, følelser eller noget vi vurdere som noget betydningsfuldt for os. For det skal være betydningsfuldt for at vi oplever frygten.
Frygten sidder i mig med mange ting, fx. frygten for ikke at bestå eksamen. Men lige pt. er der en frygt der overskygger det. Det er frygt for at miste et nærtstående familiemedlem.
Hun har været syg ligeså længe jeg husker, og det plejer jeg at berolige mig selv med. Hun skal nok klare den, hun har klaret den frygtelig leukæmi længere end nogen andre jeg har hørt om. Men det bliver svære at klamre sig til det håb. Jeg kan se hun bliver sygere hver gang der indtræder noget nyt, om det så er influenza eller en knude, jeg kan se hun bliver ramt noget hårdere end jeg nogensinde husker som barn. Måske er det bare fordi vi blev mere skånt dengang, eller simpelthen opfattede mindre? Jeg opfatter ganske fint nu hvad der foregår, noget frygteligt æder noget af mit dyrebareste op inde fra, både lægerne, vi og ikke mindst hende er magtesløse, vi kan ingenting gøre, hun bliver aldrig rask ...
Hun er væsentlig sejere end mig, og slår det hen, hun ønsker ikke at tale eller leve som om hun er syg.. Jeg forstår ikke hvordan hun kan gøre det, og så på en måde godt alligevel, hver dag bliver vel en lidt større skat, når man er klar over, man nok ikke har lige så mange som man planlagde? - Så kan jeg godt forstå man ikke vil bruge sin tid på at mærke sin smerter, men derimod livet...
Hun er et fantastisk menneske, der har smidt alt for mig, og mange andre flere gange. Jeg beundre hende, hendes styrke og hendes livsmod, er der noget jeg vil tage med mig og aldrig glemme hende for.

Jeg er så glad for hun har nået at få så meget med indtil videre. Det var så vigtigt for mig at hun så jeg blev student, og jeg var frygtelig bange for hun ikke nåede det. Hun var nemlig rigtig syg på daværende tidspunkt. Hun, af alle var nok den der bakkede mest op om min drøm som HF-student. Jeg troede ikke selv på det, hele livet var jeg blevet fortalt at jeg ikke var klog nok til en gymnasieuddannelse. Derfor var jeg da også et smut inden om social&sundhedsskolen, inden hun tog mig på ordet, og tog mig med i hånden op til skolen, via hendes styrke og fantastiske tungebånd fik hun mig ind. Det er jeg hende evig taknemlig for, ellers tror jeg aldrig, jeg var kommet så langt uddannelsesmæssigt. Jeg ville have hun skulle være stolt af mig, så knoklede som en gal til eksamen, og vi begge havde tårer i øjnene, da jeg kom ud med et 12 tal i dansk og fik sat huen på.
At hun også har fået Tristan med, at hun har nået at se og opleve ham betyder alverden for mig, det at selvom hun er afkræftet tager hun ham stadigvæk op. Alt med hende betyder alverden for mig, jeg værdsætter hvert et min. med hende, det tror jeg nu jeg havde gjort om hun var syg eller ej.

Vi taler ikke om at frygte så meget, jeg bliver nødtil at holde hovedet højt, for det ved jeg hun gør. Og hvem har egentlig retten til at lade ens frygt kontrollere andre mennesker? - Hun skal blive ved med at leve livet, det skal vi alle for det er så kort og dyrebart det vi har.

Jeg frygter at miste hende, min forkæmper, min styrke, min ven, min omsorgsgiver, min livsnyder, min Jytte <3    

Om at være sommer/festival klar. - og sif får kanel :D

Sommeren er ved at være sådan endelig og fast over os! - Det satser vi i hvert fald på, for imorgen skal Bissens far og jeg på vores ''voksenferie'' - Jelling musik Festival - www.Jellingmusikfestival.dk, der er en masse fede numre især lørdag som vi glæder os rigtig meget til. Nephew er jo også vores mit og Nicklas' fælles band, det glæder jeg mig meget til vi skal opleve sammen.
Det siger sig selv at Bissen selvfølgelig ikke skal med på sådan en ''voksenferie'', så han skal være hos hans dejlige famse <3 - Det er dejligt hun gider, og jeg er overbevist om at de to nok skal have en fantastisk mini-ferie. - Ingen tvivl skal herske om det er mig det er sværest for.
Jeg ved vi alle får et par gode sommerminder, som jeg selvfølgelig nok skal dele billeder af med jer bagefter. Indtil videre må i nøjes lidt med billeder fra den tid der er gået siden sidst jeg skrev <3

Sommerklar bis, i sidst nye smarte sommertøj.

fra Sif's 25 års fødselsdag i århus, dejlige damer! <3

Min mænd <3

Sif efter en omgang velfortjent kanel! :D

Ungerne, Nicklas, Susie og jeg har spist sammen, herefter stod den
på fælles bad (dog minus caroline)

Gyngetur og sandkasse

At være ude er det bedste bissen ved!