Jeg er jo startet i skole nu, jeg har valgt at skifte uddannelse.. den beslutning er jeg egentlig rigtig stolt af, det tog mig virkelig lang tid at erkende at jeg ikke skulle være lærer. jeg har siden jeg gik i 4 klasse bare været overbevist om at det var DET jeg skulle. Jeg havde derfor bygget enormt meget identitet op omkring at jeg skal være lærer. men da jeg så sad i det var det slet ikke mig, det ar så forkert for mig, og slet ikke det jeg hade regnet med/forstillet mig.
Jeg er stolt af jeg er blevet så selvsikker og så god til at mærke mig selv. det er helt klart noget der er kommet, især efter jeg er blevet mor.
Hvis ikke jeg er istand til at mærke efter mig selv, og at man skal lytte til sit hjerte (og fornuft!), hvordan skal jeg så nogensinde lære min søn det?
Det jeg egentlig ville henne til var, at i forbindelse med jeg er startet på min uddannelse som socialrådgiver har jeg altså fundet ud at jeg kan undværes, ja ikke i mit nye job som selvfølgelig! ;) .. men jeg er afsted på skole cirka hver 3 uge, fra fredag til lørdag (nogle gang fra torsdag) det vil sige at det altså er far der klare det hele! .. og det er han fanme super dygtig til! jeg har en helt fantastisk mand, og jeg elsker at se hvor god han er til vores søn.. Tristan og jeg er utrolig heldige med ham <3
Men PUHA, det altså også lidt svært at erkende jeg kan undværes! .. men også lidt rart, at verden ikke går i stå uden mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar