Vi var selvfølgelig allesammen med i kirken, og var fyldt med spænding da meget smukke Emilie kom ind og satte sig ved vores bænk, wauw siger jeg bare! .. hun er en utrolig smuk pige normalt, men den her dag var hun virkelig helt utrolig.
Det med at sidde stille var dog imidlertid ikke noget Bis yndede den store begejstring for. Det lykkedes dog at skabe ro ved hjælp af en mariekiks og nogen rosiner .... i hvertfald for en stund.. så ville han over til Emilie, og til sidst forsøgte han da også at bestige prædikestolen et par gange ... ak ja, så kan man genkende bis igen. Så både Nicklas og jeg måtte tage ham i hånden og gå ture på kirkegårdspladsen, for at der i det mindste var nogen der fik noget ud af konfirmationen.
Da Emilie så endelig fik givet sit ja, og fik sagt sine fine ord fra præsten, så var det tid til fest på Munkebjerg Hotel.
Det var nogle rigtig fine lokaler Farmor og E der havde fået fat i, smuk udsigt til skoven og fjorden, hvilket også blev benyttet til et par billeder eller to ;) ..
Nu er det sådan at meget af Nicklas' familie jo bor på sjælland, derfor var der også masser af mennesker som Bissen ikke havde set endnu, mennesker jeg for den sags skyld heller ikke havde set endnu (efter mere end 4,5 år). Det var dejligt at få sat ansigt på nogen af de pakker og varme hilsner vi har fået igennem de sidste mange år, og heldigvis viste det sig også at det var nogle rigtig dejlige mennesker :)
Emilie fik rigtig høstet pakker, som både Bis og jeg havde lange øjne efter. Nu er det jo bare sådan at Bis aldrig bliver snydt, og slet ikke af sin famse, som jo selvfølgelig havde købt et stort telt med kugler i til ham. Der tilbragte Bis faktisk det meste af dagen, sammen med hans nye racerbil.
Vi fik lækker mad, sang en skøn sang, og hørte skønne taler. Ikke mindst farmors tale til Emilie, der måtte jeg sgu nok erkende jeg fik en lille klump i halsen og en tår i øjet. - man bliver så følsom når man er mor.
Det er helt utroligt for mig at se billederne fra den dag. Det er ufatteligt at Emilie er blevet så stor, da jeg lærte hende at kende var hun lige fyldt 9 år. En sød, men stædig 9 årige ;) Jeg kan i hvert fald huske en bestemt dame der ikke ville spise hvad som helst til morgenmad, eller have hvad som helst på i skole. - det vil hun nu forøvrigt stadigvæk ikke.
Men jeg var stolt over hende, også den dag. For stolt er jeg nu egentlig altid af hende. Hun er så glad, selvstændig og god til at mærke i maven hvad hun vil - og ikke vil ;) . Det er en god egenskab at besidde, jeg kender ikke nogen på Emilies alder der så god til at sætte mål, og nå dem.
Hun er utrolig omsorgsfuld, ikke ''bare'' for hendes veninder, men også for mig eller Nicklas, god til at spørger hvordan vi har det. Og så er hun jo bare intet mindre end fantastisk til Bis. Jeg kan huske da de kom ind på fødestuen efter jeg havde født, Emilie holdte ham, og han begyndte så at græde lidt, de fleste 12 årige ville gå i panik, men Emilie hun satte sig lige så stille ned og vuggede ham mens hun sang.
Den dag i dag elsker Bis hende, og springer i armene på hende med det samme han ser hende. Jeg ville sgu gøre det samme hvis hun kunne holde mig! :D
For mange er det med en vis bekymring når ungerne når teenagerårene, men med Emilie er jeg slet ikke urolig, hun sgu så fornuftig og god. Det kan kun gå godt.
Jeg må give min svigermor et stående bifald, hun har formået at være med til skabe to meget smukke, gode og dejlige børn, som jeg holder af over alt i verden! <3
Tak for en fantastisk dag! 
Ingen kommentarer:
Send en kommentar