Drengene

Drengene

mandag den 11. marts 2013

når stridsøksen erstattes af håbet. (muff relateret)

tid er en relativ ting.. 10 mdr er kort tid i forhold til Bissen,  der synes jeg tiden løber stærkt, hurtigere end kanin i alices eventyrland. 10 mdr er lang tid når man læser og vil være færdig. 10 mdr er lang tid at undvære sin mor i.
Som de fleste nok ved har der været en konflikt imellem min mor og jeg, og som Malin Lindgren siger så; ''De fleste fødes i en familie, som de vokser op i, reagere imod og siden vender tilbage til.''
Min mor har født mig, og har haft mig boende i 15 år, hun har uden tvivl altid gjort hendes bedste, og det er jeg hende taknemlig for. Jeg er vokset op i hendes hjem, og under de vilkår hun og min far har givet mig. Ikke nødvendigvis de ideelle opvækst vilkår altid, i hvert fald ikke noget jeg ville ønske for mine egne børn. Listen er lang med ting der gør ondt at tænke på, men listen med gode og skøre oplevelser, som en trampolin i stuen er også lang.. om ikke andet må give min mor at min opvækst da har været uforudsigelige og alt andet end kedelig..
Jeg reagerede mod min familie da jeg var 15, det var kørt helt afsporet for både min mor og jeg, som min mor selv siger, så var hun brugt. Jeg har stor respekt for at min mor erkendte det, det er noget mange mødre ikke vil, og om ikke andet må man sgu da sige det er jordens største kærlighedserklæring til sine børn, at man erkende at man ikke kan give dem det man synes er bedst, og derfor giver plads til andre kan varetage det dyrebareste man har.
Det var først da jeg fik Bissen jeg fik sat grænser overfor min mor, nu handlede det ikke længere kun om mig, men om mit og Nicklas' dyrebareste.
Det er ingen hemmelighed at jeg synes min mor har haft et overforbrug. og jeg ønskede hun kunne være 100% mormor, det var enten alt eller intet.
Det var en periode for os begge, der inkluderede meget savn for os begge, og ikke mindst for mit vedkommende masser af rygrad for at holde fast, jeg havde sat min mor et ultimatum for at deltage i vores liv, og mit dyrebareste.
Min mor har indset hun har et problem, og det i sig selv er et kæmpe skridt! jeg er super stolt af hende og synes hun er rocker sej.
Hun gør noget aktivt nu, og derfor har jeg også ses med hende for første gang i 10 mdr.
vi tager det i mit tempo, men hvor er det bare fedt at se hun kæmper, og gør alt hvad hun kan!
Jeg tror og håber at det er nu det lykkedes så vi alle kan samles igen .... jeg ved hun kan  hvad hun vil...



Ingen kommentarer:

Send en kommentar